Hop til hovedindholdet

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud logo

Landsmøde 2021


Dato og tid

Mandag d. 13. september 2021 kl. 09:30 til tirsdag d. 14. september 2021 kl. 13:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 10. september 2021 kl. 15:00

Sted

Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding

Landsmøde 2021


Velkommen til 2 dage hvor jeres faglighed, hjertet i arbejdet, professionalismen og meningen med det hele, går hånd i hånd.

Igen i år er det endelig muligt at afholde LOS' Landsmøde som vi kender det. Og vi glæder os!

LOS følger naturligvis situationen vedr. COVID-19 meget tæt og informerer tilmeldte deltagere i tilfælde af evt.ændringer i gældende retningslinjer.

PROGRAM

Mandag d. 13. september (indskrivning fra 08:30)

09:30 – 09:45

Velkomst
v/ Susan Knage Møller, bestyrelsesformand, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

09:45 – 10:15

Hvad byder dagene på?
v/ Mads Roke Clausen, direktør, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

10:15 – 11:45

Low Arousal Approach
v/ Bo Hejlskov Elvén

Bo Hejlskov Elvén er autoriseret psykolog, konsulent, underviser og efterspurgt foredragsholder både i Danmark og i Sverige, hvor han bor.

Han arbejder med praktisk pædagogik på videnskabelig grund, både med hvordan man forebygger, og hvordan man håndterer konfliktfuld adfærd og modstand mod personalet. Han er forfatter til en række bøger, særligt om low arousal-pædagogik i skoler og børneinstitutioner, i børnefamilien, i psykiatrien og på specialområdet mv.

11:45 – 12:15 

Kaffepause - standene er åbne

12:15 – 13:15

Min pandelaps-repræsentant
v/ Anette Prehn

Anette Prehn er sociolog, videnskabsformidler, foredragsholder og forfatter. Den røde tråd i hendes formidling er at styrke menneskers praktiske evne til at håndtere livets mange situationer og sociale samspil.

Anette tilbyder her et indblik i hjernebaseret handling med relevans for vores hverdag. Anette står bag bogserien Hjernevenner som i et enkelt sprog forklarer det for alle. 

13:15 – 14:30

Frokost – standene er åbne

14:30 – 15:30   

3 Faglige oplæg - Vælg ét ved tilmelding, ved at sætte X i feltet

Feedback Informed Treatment v. Henrik Vesterhauge-Petersen, Solution

Teoribaseret praksisudvikling med udgangspunkt i vitaliseringspsykologi v. Daniel Frank og Morten Munck, CFVS

Naturens helbredende kræfter v. Simon Høegmark

15:30 – 16:00

Kaffepause – standene er åbne

16:00 – 17:30

Manipulationens psykologi
v/ Niels Krøjgaard

Du bliver konstant påvirket af dine omgivelser: Ord, billeder og lyde bombarderer dine sanser. Men hvad vigtigere er: Du bliver konstant manipuleret. Uden du er klar over det. Niels Krøjgaard giver dig her mulighed for at opdage, hvor let mennesker påvirker andre og hvordan du undgår at blive offer for manipulation. Foredraget tager udgangspunkt i den nyeste forskning, og giver også et indblik i hvordan hjernen fungerer, og hvordan man snyder sig selv.

Niels Krøjgaards arbejde bevæger sig i krydsfeltet mellem psykologi og menneskelig adfærd, hvor han har specialiseret sig i kognitive processer og perceptionspsykologi.  Niels er psykologisk entertainer, uddannet i etablering og detektion af troværdighed og bedrag, samt følelsernes intelligens hos Paul Ekman International i Manchester og har udført konsulentarbejde for de største virksomheder i Norden, samt Politiskolen, Rigspolitiet og PET.

18:30 – 19:00

Velkomstdrink i Receptionen

19:00 -

Middag og fest 

 

Tirsdag d. 14. september 

09:00 – 09:20

Morgenkaffe

09:20 – 09:30   

God morgen
v/ Mads Roke Clausen, direktør, 
LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

09:30 – 10:30        

De socialpolotiske udfordringer og muligheder
v/ Yvonne Barnholdt, Thorstein Theilgaard og Mads Roke Clausen

10:30 – 11:00

Kaffepause – standene er åbne

11:00 – 12:00

Politisk handlekraft og strategiske medlemsfordele 
v/ Laust Westtoft og Mads Roke Clausen

12:00 – 12:15

Tak for denne gang!
v/ Susan Knage Møller, bestyrelsesformand, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

12:15 – 13:00

Frokost

 

Information om tilmelding:

Tilmeldingen er opdelt i:

Arrangement (Billettype) - Hvor meget af arrangementet vil du/I deltage i. Vær OBS på at hotelværelse bookes som tillægsydelse!

Overnatning (Tillægsydelser) - Hvilket hotel du/I ønsker at overnatte på, og vil du/I bestille enkeltværelse eller dobbeltværelse. 
Skal du og en kollega dele dobbeltværelse, skriver du begge jeres navne i kommentarfeltet ved hotelvalget. Efter hotelvalg klikker du på Læg i kurv og du kan nu vælge Billettype og Tillægsydelse for en eventuel 3. deltager. 

Først når alle deltagere er "lagt i kurv", klikker du på Foretag tilmelding.

Vær opmærksom på at tilmelding er bindende og foregår efter først-til-mølle princippet, og at der ikke er plads til alle overnattende på Comwell Kolding. Der er dog mulighed for aktivt at vælge Kolding Hotel, der er af omtrent samme standard som Comwell, men ligger en gåtur væk. Overnatning på Kolding Hotel er derfor billigere. Er der ikke flere værelser på Comwell Kolding, vil hotellet ikke stå som mulighed under Tillægsydelser.

Ønsker du overnatning og er der ikke flere værelser i tilmeldingssystemet, kan du booke værelse direkte hos Kolding Hotel der ligger i kort gå-afstand fra Comwell Kolding. Tlf 76 34 54 00

OBS! Er du ikke medlem af LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud, men ønsker at deltage på Landsmødet, sker tilmelding via e-mail til Nynne Haarby på nh@los.dk - der tillægges 40% til den samlede deltagerpris.

Ønsker du ikke at overnatte på Comwell Hotel eller Kolding Hotel, kan du på nedenstående links finde alternativer:

KOLDING APARTMENTS
VISIT KOLDING

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >