Vær med, når vi endnu en gang inviterer til virtuel morgenkaffe og giver en status på, hvad der rører sig politisk på det specialiserede socialområde.
Ved denne politiske morgenkaffe sætter direktør Mads Roke Clausen og politisk chef Louisa Valentin Moestrup fokus på den politiske aftale om en ny takstmodel på botilbudsområdet.
Aftalen markerer den største ændring af takstsystemet i mange år og skal skabe større gennemsigtighed, bedre sammenhæng mellem støttebehov og pris samt mere ensartede rammer for prisfastsættelsen på tværs af landet.
Vi dykker ned i aftalens vigtigste elementer og ser på, hvad den nye takstmodel kan komme til at betyde for jer som private og selvejende tilbud. Vi fortæller også, hvad LOS vil have fokus på i det videre arbejde, blandt andet at taksterne afspejler de reelle omkostninger på mindre og specialiserede tilbud, og at regionale prisforskelle ikke begrænser borgernes adgang til de rette tilbud.
Undervejs er der også mulighed for at stille spørgsmål eller dele jeres betragtninger.
Den politiske morgenkaffe foregår online og er forbeholdt medlemmer af LOS.