Online Q&A: Hvordan sikrer du som leder, at den sundhedsfaglige opgave bliver en integreret del af kerneopgaven?
Bliv skarp på den sundhedsfaglige opgave, når vi hver anden måned dykker ned i et aktuelt emne.
Den sundhedsfaglige opgave er et centralt knudepunkt, hvor lovgivning, faglighed, praksis og ansvar mødes. De tilbud, der lykkes med at integrere den sundhedsfaglige indsats i hverdagen, styrker ikke kun kvaliteten i det sundhedsfaglige arbejde – de løfter kvaliteten i hele tilbuddet.
Spørgsmålet er derfor ikke, om der skal arbejdes kompetent med den sundhedsfaglige opgave. Spørgsmålet er, hvordan du som leder tager et aktivt ejerskab for opgaven, så den bliver en drivkraft for kvalitet, sammenhæng og tryghed i indsatsen.
Det sætter Mette Havnhøj fokus på i dette webinar, hvor hun dykker ned i ledelsesopgaven på området.
Ledelsen har ansvaret for at sikre, at den samlede indsats omkring borgerne hænger sammen. Det kræver tydelige rammer, hvor den sundhedsfaglige opgave tænkes sammen med de øvrige indsatser og aktivt understøtter både den pædagogiske indsats og borgernes sociale udvikling. Når det lykkes, oplever borgerne større kontinuitet, tryghed og kvalitet i deres hverdag.
Den sundhedsfaglige opgave skal i praksis kunne tre ting:
- Understøtte sammenhæng i indsatsen på tværs af fagligheder, funktioner og samarbejdspartnere
- Sikre kvalitet og patientsikkerhed gennem klare rammer, tydelig ansvarsfordeling og systematisk opfølgning
- Omsætte krav til praksis, så medarbejderne har konkrete og anvendelige redskaber i hverdagen
Som leder er din opgave at skabe en kultur, hvor sundhedsfaglighed er en naturlig og integreret del af den samlede indsats. Hvor dokumentation giver mening i praksis, og hvor medarbejdere ved, hvad de skal gøre – og hvorfor.
Form: Oplæg og efterfølgende spørgerunde
Det korte webinar indledes med et oplæg på ca. 30 min, hvorefter der svares på indspark og simple spørgsmål fra deltagerne. Webinaret varer sammenlagt 45 minutter.
Arrangementet er for medlemmer af LOS, og det er gratis at deltage.
For længerevarende rådgivning, fx udarbejdelse eller gennemgang af dokumenter samt generel konsulentbistand tilbydes alle medlemmer af LOS 15 % rabat på sundhedsfaglig rådgivning og ydelser hos Havnhøj Consult ved Mette Havnhøj.
Send gerne jeres spørgsmål før webinaret
Hvis I vil sikre jer, at vi kommer omkring lige det eller de spørgsmål, I sidder med, så send det til Mette Havnhøj inden webinaret på e-mail: mette@boysenoghavnhoej.dk.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 14. april 2026 kl. 08:30 til 09:15
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 14. april 2026 kl. 00:00
Sted Webinar
Arrangør
LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
Tlf. +45 70233400
los@los.dk
Indlæser