Takstberegning i praksis; omsætter tal til konkret takst
LOS udbyder som noget nyt et praksisnært kursus i sammensætning af takster. Kursuset har fokus på hvordan alle omkostninger omsættes til takster. Med kurset bliver I klædt på til at arbejde kvalificeret med takstsammensætning og dokumentation, så kommunen får de nødvendige og relevante oplysninger.
Vi drøfter blandt andet fordele og ulemper ved at arbejde med én enkelt takst og flere takster, samt om man bør arbejde med en basistakst eller ej.
Vi vil på dagen tage udgangspunkt i et fiktivt tilbud, hvor vi laver beregning af en takst, herunder både én enkelt takst og flere takster. Vi kommer også til at gennemgå alle omkostninger og afskrivninger, så I bliver helt skarpe på hvordan de enkelte omkostninger indgår i beregningen, så jeres takst bliver gennemsigtig og let forståelig.
Målgruppen
Dette kursus er målrettet alle ledere og økonominørder, som beregner takster på både botilbud, dagtilbud m.m. efter barnets lov og serviceloven.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt kurset er relevant for dig, kan du kontakte underviser Tina Vendelbo Nielsen inden tilmelding (tvn@los.dk/ 48 88 13 92)
På kurset gennemgår vi følgende:
- Lovgrundlaget for beregning af takster
- Hvad skal indgå i lønomkostninger, og hvad er direkte og indirekte omkostninger?
- Hvordan beregnes det, hvis en leder eller kontorpersonale dækker flere tilbud?
- Omkostninger til kurser, efteruddannelse m.m.
- Driftsomkostninger, udgifter til samt vedligeholdelse af bygninger
- Afskrivning af aktiver, og hvordan det håndteres
- Belægningsprocenten og hvordan den beregnes korrekt
- Sammensætning af taksten, én eller flere takster samt overvejelser ift. basistakster
· På kurset vil der være rig mulighed for at drøfte konkrete udfordringer, stille spørgsmål samt udveksle erfaringer med hinanden.
Forplejning
Morgenbrød fra kl. 08:30, frokost og eftermiddagskaffe/kage.
Overnatning?
Har du brug for overnatning i forbindelse med kurset, se her https://www.los.dk/hvad-er-los/medlemsfordele/comwell-hotels/.
Tina Vendelbo Nielsen, fagkonsulent hos LOS, har mere end 25 års erfaring fra den kommunale verden og det voksen-specialiserede område. Hun har indgående kendskab til kommunernes forventninger i forbindelse med takstforhandlinger.
Tinas undervisning er praksisnær og målrettet hverdagen på sociale tilbud. Hun lægger vægt på at omsætte lovgivning, teori og økonomiske begreber til konkret, anvendelig viden, så deltagerne går hjem med redskaber, der kan bruges direkte i arbejdet.

Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 14. april 2026 kl. 09:00 til 15:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 18. marts 2026 kl. 09:00
Sted
Comwell Bygholm Park
Schüttesvej 6
8700 Horsens
Arrangør
LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
Tlf. +45 70233400
los@los.dk
Indlæser