Møde i LOS’ skolenetværk
Møde i LOS’ skolenetværk
På netværksmødet denne gang sætter vi fokus på PPR-samarbejde. Med det politiske fokus på elevers mistrivsel og skolefravær har PPR en væsentlig funktion, idet de som tovholder på tværs af almen og special skal vurdere og sikre adgang til støtte og relevante specialindsatser.
Gennem oplæg og drøftelser stiller vi skarpt på, hvordan man som specialiseret skoletilbud kan sikre det gode samarbejde med PPR i en brydningstid med fokus på de almene skolefællesskaber.
Den anden halvdel af mødet er sat af til at netværke om aktuelle emner og dilemmaer. Her vil det blandt andet være muligt at udveksle erfaringer med udbud på tværs af specialundervisningstilbud og STU.
Program
Kl. 10.00-10.15 Velkomst og status fra LOS
Kl. 10.15-12.00 Oplæg og drøftelse om Samarbejdet med PPR - mellem almen- og specialindsats
v. Anne Morin, ph.d. og lektor på Århus Universitet, DPU.
Med en stigning i antallet af børn og unge, som oplever psykiske problemer og stigende henvisninger af børn og unge til udredning for eventuelle udviklingsforstyrrelser og diagnoser bliver samarbejdet mellem almen- og specialområdet centralt. Pædagogisk psykologisk Rådgivning (PPR) har her en central rolle i forbindelse med henvisning og udredning til specialiseret hjælp, og dermed bliver samarbejdet med PPR afgørende for adgangen til specialisererede tilbud.
I oplægget vil Anne rammesætte samarbejdet med PPR og PPR´s rolle ud fra aktuelle uddannelses- og socialpolitiske bevægelser, som baggrund for en diskussion af det tværprofessionelle samarbejde og hvad vi fra forskningen ved virker.
Kl. 12.00-12.30 Sandwich og netværk
Kl. 12.30-13.45 Faciliteret netværksdrøftelser og erfaringsudveksling
Kl. 13.45-14.00 Afrunding
Om oplægsholderen:
Anne Morin er ph.d. og lektor v. Aarhus Universitet, DPU. I sin forskning arbejder hun med det tværfaglige samarbejde i relation til inklusion og har bl.a. fokus på PPR i relation til arbejdet med børn i sociale og faglige vanskeligheder. Anne er tilknyttet forskningsenheden: ”Social- og specialpædagogik” v. Aarhus Universitet, hvor hovedtemaet er, hvordan social- og specialpædagogik foldes ud og fungerer i velfærdsstatens pædagogiske institutioner, direkte knyttet til menneskers levede hverdagsliv.
Tilmelding
Skolenetværkets møder er kun for medlemmer af LOS.
Giv besked snarest muligt, hvis du ikke kan komme alligevel, så vi kan tilpasse deltagerantallet overfor Kosmopol.
Netværksmødet er en mulighed for, at I på tværs af skoler kan møde hinanden og udveksle bekymringer, tanker og idéer. Derfor håber vi, flest muligt vil deltage ved fysisk fremmøde.
Hvis I ikke har mulighed for at møde op fysisk, kan I deltage online. Deltager I online, er det kun muligt at give sit bidrag gennem chatfunktionen.
Lokation og forplejning
Skolenetværksmødet afholdes hos Kosmopol på Fiolstræde 44, 1171 København.
Der er kaffe/the under mødet og derudover serveres sandwich til frokost.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte analysekonsulent, Nynne Lea Henriksen, på tlf. +45 92152230 eller mail: nlh@los.dk.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 14. april 2026 kl. 10:00 til 14:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 13. april 2026 kl. 15:00
Sted
Kosmopol
Fiolstræde 44
1171 København
Arrangør
LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
Tlf. +45 70233400
los@los.dk
Indlæser