Arbejdsmiljøuddannelsen (3 dage) - NYE DATOER
Arbejdsmiljøuddannelsen er en lovpligtig uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, der indgår som medlem af en arbejdsmiljøgruppe/-organisation.
Målet med uddannelsen er at give deltagerne viden om de arbejdsmiljøopgaver, de kommer til at stå overfor, og redskaber til at løse dem.
Arbejdsmiljøuddannelsen afholdes over 3 dage:
3. februar 2026, kl. 08:30 - 16:15
4. februar 2026, kl. 08:30 - 16:15
23. februar 2025, kl. 08:30 - 16:15
Indhold på uddannelsen
Uddannelsen er tilrettelagt med afsæt i hverdagens arbejdsmiljøudfordringer.
Denne uddannelse er særligt tilrettelagt for medlemmer af LOS. Der vil blive sat særligt fokus på arbejdsmiljøforhold som deltagerne har på deres arbejdspladser.
På uddannelsen vil vi arbejde med konkrete praktiske værktøjer som afdækning af APV, udarbejdelse af APV-handleplaner, registrering/anmeldelse og forebyggelse af ulykker/voldsepisoder, arbejdsmiljø runderinger, involvering af kollegerne i arbejdsmiljøarbejdet m.m.
Særlig målrettet LOS medlemmer
- Behovet for "regler og strukturer" for beboerne kontra behovet for at handle "intuitivt", som medarbejder.
- Et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder trivsel og psykologisk tryghed.
- Hvordan er tonen på arbejde - føler nogen sig mobbet, mens andre "bare har det sjovt"?
- Fokus på "forebyggelse" fremfor kun "beredskab".
- Fokus på det fysiske arbejdsmiljø.
Uddannelsen vil inkludere en praktisk arbejdsmiljøopgave hjemme i virksomheden. Underviser informerer om opgaven på dag 1. Den praktiske arbejdsmiljøopgave skal fremlægges i grupper på uddannelsens 3. dag.
OBS Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO har ret og pligt til at deltage i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.
Arbejdsgivere og virksomhedsledere, fx en administrerende direktør, har ikke pligt til at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen, selv om de indgår i AMO.
Deltagere fra sociale tilbud, der ikke er medlem af LOS er velkomne på vores kurser. I så fald vælges billettypen ’Ikke - medlem’.
Forplejning
Morgenbrød fra kl. 08.00, frokost samt eftermiddagskaffe/kage.
Overnatning?
Har du brug for overnatning i forbindelse med kurset, se her https://www.los.dk/hvad-er-los/medlemsfordele/comwell-hotels/.
Underviser
Gitte Leve Clausen, Arbejdsmiljøkonsulent, Leve Arbejdsmiljø.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 3. februar 2026 kl. 08:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 12. januar 2026 kl. 10:00
Sted
Comwell Bygholm Park
Schüttesvej 6
8700 Horsens
Arrangør
LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
Tlf. +45 70233400
los@los.dk
Indlæser