Hop til hovedindholdet

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud logo

Landsmøde 2025


Dato og tid

Mandag d. 24. marts 2025 kl. 09:00 til tirsdag d. 25. marts 2025 kl. 13:30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 18. marts 2025 kl. 14:00

Sted

Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding

Landsmøde 2025


IKKE FLERE VÆRELSER LEDIGE

PROGRAM

Mandag d. 24. marts (indskrivning fra 08:15)

09:00 – 09:30

Åbning af Landsmøde 2025

 

Velkomst
v/ Søren Brink, bestyrelsesformand i LOS og Mads Roke Clausen, direktør i LOS

09:30 – 10:45

Psykologisk tryghed
v/ Christian Ørsted, cand. merc., ledelsesrådgiver og forfatter til bestsellerne »Livsfarlig ledelse«, »Fatale forandringer« og fagredaktør på den danske udgave af Amy Edmondsons »Den frygtløse organisation«.

Vi løber hurtigere og hurtigere – men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet er ikke bare at lave mere for mindre, men at forandringer er uforudsigelige. Når de krav vi møder er skiftende, modstridende og komplekse sætter det både opgaveløsning og fællesskab på en prøve som kræver psykologisk tryghed i arbejdsfællesskabet.

Psykologisk tryghed er troen på at vi kan tale om det der er svært med hinanden: Om fejl, tvivl, spørgsmål, uenigheder og idéer uden at frygte at vi træder andre over tæerne eller taber ansigt og er især kendt fra Harvard Professors Amy Edmondsons forskning.

Psykologisk tryghed er et fælles ansvar. Både ledere og medarbejdere er med til at skabe en kultur præget af psykologisk tryghed, hvor vi respekterer og samarbejder – også med mennesker der tænker anderledes end os selv.

10:45 – 11:30 

Kaffepause - standene er åbne

11:30 – 12:30

Den bæredygtige omsorg
Faciliterede arbejdsgrupper

Hvordan kan vi styrke omsorgens rolle i hverdagen og skabe en sund balance?

Gennem dialog og refleksion deles erfaringer og idéer til, hvordan vi kan skabe en bæredygtig omsorgskultur, der støtter både dem, vi arbejder for, og dem, vi arbejder sammen med.

12:30 – 13:15

Frokost – standene er åbne

13:15 – 14:30  

Gid min chef var høvding
v/ Dennis Nørmark,  antropolog, forfatter, facilitator og foredragsholder.

En høvding er alt det modsatte af, hvad mange ledere er i dag: lyttende, empatisk, opmærksom på forskellige behov og den, der holder sammen på det hele. Inspireret af ledelse i forhistoriske samfund giver Dennis Nørmark i foredraget sit bud på, hvordan en leder bliver en, der er værd at følge som en høvding.

Dårlig ledelse er den største udfordring i danskernes arbejdsliv. Historier om mobning, magtmisbrug, mistrivsel, krænkelser og tyrannisk adfærd står i kø. Ledere lader stå til og tillader en kaotisk eller utryg arbejdskultur, eller de skaber den selv. For at vende skuden skal lederen blive mere modig og bruge sin magt med respekt for fællesskabet.

14:30 – 15:00

Kaffepause – standene er åbne

15:00 – 16:00

Underskud - Om værdien af omsorg
v/ Emma Holten - Aktivist og forfatter

Økonomi er i modsætning af, hvad mange tror ikke en eksakt videnskab, og økonomer er ofte uenige. Alligevel lægger den i høj grad grund for vores opfattelse af hinanden og vores måde at indrette samfundet på.

I sin bog ”Underskud” (2024) argumenterer Emma Holten for, at meget af det, som gør os til mennesker og meget af det, som vi værdsætter - ja, faktisk ikke kan klare os uden - ikke har en plads i den økonomiske diskurs.

I dette foredrag åbner Emma, med udgangspunkt i sin bog, op for en dialog om værdisættelsen og italesættelsen af disse helt centrale punkter.

16:00 – 17:00

En blød landing

 Inkl. Fyraftensdrink

18:30 – 19:00

Velkomst og samling i Receptionen

19:00 -

Middag og fest - Underholdning v. satiregruppen MAGT

 

Tirsdag d. 25. marts

08:30 – 09:00

Morgenkaffe

09:00 – 09:05   

Godmorgen
v/ Mads Roke Clausen, direktør, 
LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

09:05 – 10:15        

Ledelse, trivsel og organisatorisk robusthed
v/ Louise Dinesen, Erhvervs- og krisepsykolog og forfatter

Som ekspert i psykisk arbejdsmiljø i komplekse miljøer og forfatter til blandt andet ”Hvem passer på chefen” (januar 2024) og "En medarbejders bekendelser om ledelse" (juni 2024) bringer Louise Dinesen erfaring og viden direkte fra praksis. Med 15+ års erfaring fra højintense sektorer som Forsvaret, beredskab og politik hjælper Louise Dinesen organisationer med at skabe sunde og modstandsdygtige arbejdskulturer.

Louise Dinesen har jord under neglene i arbejdet med opbygning af psykosocialt beredskab under krævende betingelser, herunder erfaring med hvordan ledere og organisationer opbygger en social sikkerhedskultur. Hendes foredrag tager udgangspunkt i konkrete cases og forskning, og hun formår at gøre komplekse psykologiske og organisatoriske temaer både forståelige og anvendelige. Hun giver jer indsigt i, hvordan ledertrivsel ikke blot er lederens eget ansvar, men et fælles projekt, der kræver systematiske indsatser.

Med en baggrund som autoriseret arbejdsmiljørådgiver og erfaring fra ledelsesrådgivning i både offentlige og private organisationer har Louise Dinesen et skarpt blik for, hvad der fungerer i praksis.

10:15 – 11:00

Kaffepause – standene er åbne

11:00 – 12:30

Fartblind
v/ Jacob Mark - tidligere medlem af Folketinget og forfatter 

Jacob kom tidligt ind i politik. Som 14-årig meldte han sig ind i SF Ungdom og som 18-årig blev han valgt som det yngste byrådsmedlem i Køge nogensinde. I 2015 blev han valgt til Folketinget, som ordfører for alt, hvad der havde med børn og unge at gøre. Senere blev han også gruppeformand for SF. Men den karriere, der hurtigt og med stor gennemslagskraft havde givet Jacob de mange opture og det imponerende CV, vendte pludseligt 180 grader, da han blev syg.

Forsiderne blev ryddet, da Jacob i november 2021 fortalte, at han som følge af stress havde mistet store dele af sit syn

Jacob fortæller om opslidende og grænseløse år, der førte til stress, angst, sygemelding og livskrise. Han åbner op for hans syv måneder lange sygemelding og al den kærlighed og omsorg, der var med til at få ham ud på den anden side.

I dag arbejder han stadig – hele tiden – på at blive klogere på, hvad der skal til for, at han har det godt, ligesom han kæmper for at gøre op med den ødelæggende optimerings- og perfekthedskultur, som i dag er så fremtrædende i samfundet. 

12:30 – 12:45

Tak for denne gang!
v/ Søren Brink, bestyrelsesformand, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

12:45 – 13:30

Frokost

OBS - Overnatning

Der er desværre ikke længere ledige værelser på Comwell Kolding og Hotel Kolding. Ønsker du overnatning kan du på nedenstående link finde alternativer:

VISIT KOLDING

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
Tlf: +45 70233400
los@los.dk

Kontaktinformation til arrangør

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
Tlf: +45 70233400
los@los.dk