Medicinhåndtering - Lystrup

Lægemiddelhåndteringskurset skal skabe ramme for, at medicinansvarlige medarbejdere opnår en grundlæggende viden om lægemiddelhåndtering og klarhed om egen rolle og ansvar.

Der vil på kurset være opmærksomhed på vigtige lægemiddelrelaterede problemstillinger med det formål at øge borgerens sikkerhed. Undervisningen vil derfor være bygget op omkring krav og målepunkter fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Basismodulet fokuserer især på lægemiddelhåndteringsprocessen, lovgivning/vejledninger/instrukser, medicinpædagogik og almen farmakologi.

Målgruppe
Kurset henvender sig til medicinansvarlige medarbejdere og andre, som hjælper borgeren med lægemiddelhåndteringen.

Undervisningen vil omhandle

Lægemiddelhåndteringsprocessen med fokus på opgavens 7 delprocesser:

  • Når en lægemiddelordination modtages herunder FMK
  • Bestilling af medicin
  • Modtagelse af medicin
  • Opbevaring af medicin
  • Dispensering af medicin
  • Administration af medicin
  • Destruktion af medicin

Compliance

Medicinpædagogik

Hvad skal jeg som medarbejder være særlig opmærksom på, når borgeren er i medicinsk behandling?

Mulighed for refleksion ind i egen praksis. Der vil være øvelser undervejs.

Underviser

Undervisningen varetages af Mette Havnhøj Sørensen, som har mere end 20 års erfaring indenfor både regionalt og kommunalt regi.

Uddannelse:

  • Sygeplejerske
  • Cand. scient. soc. - kandidat i socialt arbejde
  • Auditor fra Akkreditering Danmark

Prisen inkluderer frokost, kaffe, the og vand. 

Der ligger to tillægsmoduler i forlængelse af dette basismodul i medicinhåndtering, som vi anbefaler jer, at I tilmelder jer. De hedder:

Tillægsmodul 1 i medicin

Tillægsmodul 2 i sunhedsfaglig dokumentation

Der vil muligvis blive taget billeder til LOS' sociale medier
* Når du tilmelder dig et kursus, vil du automatisk blive tilkoblet LOS' nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Information om arrangementet

Dato og tid Torsdag d. 23. september 2021 kl. 09:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist Mandag d. 20. september 2021 kl. 14:00

Sted Arenaen, K7
Skæringvej 110
8520 Lystrup

Hop til start tilmelding