Webinar for LOS’ skolenetværk

I forbindelse med den politiske aftale fra 2022 fik UNICEF til opgave at udvikle undervisningsmateriale om børn- og unges rettigheder målrettet behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.

Nogle skoler har allerede afprøvet materialet, mens det for andre er helt nyt. Vi har derfor inviteret UNICEF til at fortælle om, hvordan I kan bruge materialet i jeres undervisning, samt for at dele de indledende erfaringer fra skoler, der har afprøvet materialet.

Dernæst vil der være en fælles drøftelse af centrale opmærksomhedspunkter, når man skal undervise i rettigheder, og hvordan undervisningen kan tilpasses jeres elevers forskellige behov.

Sidst på mødet vil LOS give en status og opfølgning på bemærkninger fra sidste skolenetværksmøde.


Program
  1. Velkomst og introduktion v. LOS

  2. Oplæg v. UNICEF

  3. Spørgsmål og fælles dialog om undervisning i rettigheder

  4. Generel status v. LOS


Tilmelding

Er du en del af LOS' skolenetværk, får du tilsendt en invitation med et link, som du skal bruge for at tilmelde dig dette møde.

Du skal være en del af LOS’ skolenetværk for at kunne deltage i netværkets arrangementer.

Der opkræves 2.500 kr. for medlemskab i skolenetværket i 2025. Medlemskab tegnes for et kalenderår ad gangen. Betalingen dækker deltagelse for op til tre deltagere pr. medlem pr. møde/webinar.

Er du ikke med i LOS' Skolenetværk endnu, kan du blive det her.

Når du har tilmeldt dig netværket, vil du modtage et link, hvor du kan tilmelde dig dette møde.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte analysemedarbejder, Nynne Lea Henriksen, på tlf. +45 92152230 eller mail: nlh@los.dk.