Hop til hovedindholdet

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud logo

Projekt unge i Gråzonen (Gratis) - Odense


Dato og tid

Torsdag d. 30. januar 2020 kl. 09:00 til 15:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 27. januar 2020 kl. 09:00

Sted

Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48
5000 Odense C

Projekt unge i Gråzonen (Gratis) - Odense


Arrangementsbeskrivelse

Invitation til at deltage i projektet ”Unge i gråzonen”

Den sociale organisation Kvisten og LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud vil med projektet ”Unge i gråzonen” forebygge, at socialt udsatte unge kommer ud i gråzoneprostitution. Derfor søger vi ansatte fra bo- og opholdssteder i Region Syddanmark, der ønsker at blive klædt på til at håndtere unge med en seksuel adfærd, der vækker bekymring.

Kvisten har fået støtte fra Socialstyrelsen til projektet. Derfor er det uden omkostninger for jer at deltage, bortset fra jeres tid og transporten til kursusstedet, som er Mødecenter i Odense. 

Praktisk info: 
Kursusforløbet består af fire kursusdage på de følgende datoer:
30. januar 2020 kl. 9-15.30
27. februar 2020 kl. 9-15.30
13. maj 2020 kl. 9-15.30
19. august 2021 kl. 9-15.30
Morgenbrød og kaffe fra kl. 8.30

Hvad får I ud af at deltage i projektet?

I får undervisning af projektleder og psykoterapeut Marianne Gutte Petersen, der har mange års erfaring med at undervise fagpersoner og har ekspertise i seksualitet, prostitution og senfølger efter seksuelle overgreb. Undervisningen er fordelt på to kursusdage med mulighed for efterfølgende sparring. Det giver jer:

  • Viden om gråzoneprostitution, unges seksualitet og senfølger efter seksuelle overgreb
  • Redskaber til at opspore gråzoneprostitution blandt de unge
  • Samtaleteknikker til at adressere seksualitet og gråzoneprostitution med de unge
  • Støtte til at implementere en seksualpolitik med konkrete guidelines til at håndtere unge med seksuelt bekymrende adfærd

Bo- og opholdssteder, der deltager i projektet, vil også få mulighed for at henvise unge med seksuelt bekymrende adfærd til et rådgivningsforløb. Her vil Kvistens uddannede psykoterapeuter facilitere individuelle- og gruppeforløb, hvor de unge støttes i at udleve en sund seksualitet og bliver i stand til at mærke egne og andres grænser.

Gråzoneprostitution er særligt udbredt blandt socialt udsatte unge

Undersøgelser viser, at socialt udsatte unge har større risiko for at bevæge sig ud i gråzoneprostitution – som f.eks. sugardating – hvor den unge giver kærtegn, nærvær og sex og betales med gaver og opmærksomhed. Ofte opfatter de unge det ikke selv som prostitution. Derfor kan det også være svært for jer som fagpersoner at opdage, hvis de unges helt naturlige lyst til at opdage deres seksualitet nærmer sig gråzonen til prostitution.

Det er et problem, for prostitution kan medføre skader på både krop og sjæl. Kvistens erfaring er, at en stor andel af dem, som kontakter os med senfølger efter seksuelle overgreb, også har erfaring med at sælge sex. Når de unge på bo- og opholdssteder har en seksuelt bekymrende adfærd, kan det dermed også være en reaktion på seksuelle overgreb tidligere i livet, som det er vigtigt at tage hånd om.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >