LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Skolevægring og skolefravær - Taastrup


Dato og tid

Tirsdag d. 10. november 2020 kl. 09:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 31. oktober 2020 kl. 09:00

Sted

LOS Sekretariatet - Taastrup, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup LOS Sekretariatet - Taastrup
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Arrangør

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
Tlf: +45 70233400
los@los.dk

Skolevægring er ifølge Socialstyrelsen den mest udbredte følgeproblematik i særligt komplicerede sager om diagnosticerede børn og unge. Det er et samfundsproblem, der påvirker mange familier og samtidig udfordrer lærere, pædagoger og øvrige fagfolk på det specialiserede område.

Kursusdeltagerne får viden om og forståelse for børn og unge, som har problematisk skolefravær eller skolevægringsproblematikker. Underviserne præsenterer konkrete redskaber, man kan bruge i arbejdet med skolevægring – lige fra afdækning af problematikken, til at bryde isolationen og skabe en bæredygtig indsats. Kurset henvender sig til fagfolk.

Indhold

Viden om skolevægring og problematisk skolefravær

  • Nyeste viden om skolevægring og skolefravær.
  • Overblik over fraværstyper og faktorer, der påvirker fraværet.
  • Viden om skolevægring og diagnoser, herunder særligt autisme.
  • Indblik i, hvorfor der er behov for en grundig afdækning af bagvedliggende faktorer for at komme skolevægring til livs.

Redskaber til at arbejde med skolevægring

  • Hvor kommer nej’et fra? Når børn/unge er skolevægrende vil det ofte være diffust, hvad de værger sig imod. Vi undersøger årsager, ser på, hvor nej’et kan komme fra, og hvordan vi kan nuancere og skabe fremdrift i et nej.
  • Metoder til afdækning af skolevægringsproblematikker
  • Samtalemodel til børn med skolevægring.
  • Mentaliserings-redskaber i arbejdet med skolevægring.

Kurset er blevet til sammen med kursuscenter Sputnik. Sptunik har siddet i en national udviklingsgruppe om skolevægring i Socialstyrelsen og deltager også i internationale forskningsnetværk. Det er viden herfra samt viden fra Sputniks praksis, som er udgangspunktet for kurset.

Underviser

Trine Duckert, konsulent i Kursuscenter Sputnik og VISO-specialist. Har en systemisk-narrativ efteruddannelse og efteruddannelse i mentaliseringsbaseret familiebehandling. Specialiseret i autisme, isolation og skolevægringsproblematikker. 

Der vil blive serveret the, kaffe og vand. Derudover vil der være frokost og være kage til eftermiddagen. 

Der vil muligvis blive taget billeder til LOS' sociale medier
* Når du tilmelder dig et kursus, vil du automatisk blive tilkoblet LOS' nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformationer til arrangør

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
Tlf: +45 70233400
los@los.dk

Kontaktinformationer til arrangør

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
Tlf: +45 70233400
los@los.dk