Hop til hovedindholdet

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud logo

Landsmøde 2019


Dato og tid

Mandag d. 25. marts 2019 kl. 09:30 til tirsdag d. 26. marts 2019 kl. 13:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 25. marts 2019 kl. 09:00

Sted

Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding

Landsmøde 2019


Arrangementsbeskrivelse



Med et program der byder på navne som Mikael Bertelsen, Eske Willerslev og vor egen direktør Michael Graatang, uddeling af LOS Socialpris 2019, udviklende tema oplæg om faglighed og tidstyper samt levende fortællinger fra forestillingen §50 – ANBRAGT, bliver det 2 dage med gode muligheder for inspiration, eftertanke, underholdning og snak med nye og gamle venner.

OBS! Er du ikke medlem af LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud, men ønsker at deltage på Landsmødet, sker tilmelding via e-mail til Nynne Haarby på nh@los.dk - der tillægges 40% til den samlede deltagerpris.

Ønsker du overnatning og er der ikke flere værelser i tilmeldingssystemet, kan du booke værelse direkte hos First Hotel der ligger i kort gå-afstand fra Comwell Kolding.  Tlf 76 34 54 00


PROGRAM

Mandag d. 25. marts (indskrivning fra 08:30)

09:30 – 09:50

Velkomst
v/ John Anderskou, bestyrelsesformand, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

09:50 – 10:30

Hvad byder dagene på?
v/ Laust Westtoft, Sekretariatschef, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

10:30 – 11:30

Kunsten at turde fejle – som menneske, medarbejder og leder
v/ Mikael Bertelsen

Kanalchef Mikael Bertelsen fra Radio24syv fortæller om kunsten at turde tage fejl. Oplev Bertelsens bud på, hvordan man bevarer begejstringen og sikrer resultater gennem kreativitet, indsigt og lærerige fejltrin.

11:30 – 12:00 

Kaffepause - standene er åbne

12:00 – 13:00

LOS Socialpris 2019

13:00 – 14:30

Frokost – standene er åbne

14:30 – 15:30   

2 Faglige oplæg - vælg 1 ved tilmelding!

Ledelse er også en faglighed - v/ Anne Birgitte Lindholm

Kend din tidstype – v/ Jytte Hollender

15:30 – 16:00

Kaffepause – standene er åbne

16:00 – 17:00

Fra kompliceret til forståeligt
v/ Eske Willerslev, Verdens førende DNA-forsker, medlem af Eventyrernes Klub og indianer

I dette foredrag får I et indblik i, hvordan man tager det komplicerede og gør det let tilgængeligt. Det er et problem, som ikke kun forskere står med, men som virksomheder, organisationer og ikke mindst det offentlige slås med hver dag. Bliv bedre til at udvinde essensen af jeres arbejde og derigennem få større succes og bliv godt underholdt undervejs, når der åbnes op for røverhistorier fra både prærien og den permafrosne tundra.

18:00 – 19:00

Velkomstdrink i Teaterlobbyen

19:00 -

Middag og fest 

 

Tirsdag d. 26. marts 

09:00 – 09:20

Morgenkaffe

09:20 – 09:30   

God morgen
v/ Laust Westtoft, sekretariatschef, 
LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

09:30 – 10:30        

Direktøren stiller skarpt på det sociale område
v/ Michael Graatang, direktør
LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

I lyset af områdets megen medieomtale i de forgangene år, så er der behov for at kigge ind i praksis med et kritisk blik. - gør vi det godt nok og hvem er dommer over gode eller dårlige indsatser? Vi udfordrer LOS’ direktør Michael Graatang og beder ham om at give sit bud på det specialiserede sociale områdes potentialer og udfordringer. Er der behov for mere eller bedre tilsyn? Hvordan vil Folketingsvalget 2019 få indflydelse på det sociale område nationalt og vil kommunerne sætte ind med flere lokale styringsmekanismer?

10:30 – 11:00

Kaffe og samtalesaloner

11:00 – 12:00

§ 50 - Anbragt
v/ C:NTACT

C:NTACT bruger scenekunsten til at sætte fokus på stærkt aktuelle og menneskelige problemstillinger i det danske samfund og bruger scenekunsten til at skabe levende og ligevægtige møder mellem mennesker.

C:NTACT inviterer mennesker med forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde på scenen for at formidle deres personlige historier med scenekunstneriske virkemidler i øjenhøjde med publikum. Efter C:NTACTs forestillinger indgår publikum i en debat med de medvirkende om deres historier og de aktuelle tematikker, som forestillingerne italesætter.

12:00 – 12:15

Tak for denne gang!
v/ John Anderskou, bestyrelsesformand, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

12:15 – 13:00

Frokost


Information om tilmelding:

Tilmeldingen er opdelt i:

Arrangement (Billettype) - Hvor meget af arrangementet vil du/I deltage i. Vær OBS på at hotelværelse bookes som tillægsydelse!

Overnatning (Tillægsydelser) - Hvilket hotel du/I ønsker at overnatte på, og vil du/I bestille enkeltværelse eller dobbeltværelse. 
Skal du og en kollega dele dobbeltværelse, skriver du begge jeres navne i kommentarfeltet ved hotelvalget. Efter hotelvalg klikker du på Læg i kurv og du kan nu vælge Billettype og Tillægsydelse for en eventuel 3. deltager. 

Først når alle deltagere er "lagt i kurv", klikker du på Foretag tilmelding.

Vær opmærksom på at tilmelding er bindende og foregår efter først-til-mølle princippet, og at der ikke er plads til alle overnattende på Comwell Kolding. Der er dog mulighed for aktivt at vælge First Hotel, der er af omtrent samme standard som Comwell, men ligger en gåtur væk. Overnatning på First Hotel er derfor billigere.
Er der ikke flere værelser på Comwell Kolding, vil hotellet ikke stå som mulighed under Tillægsydelser.


Ønsker du ikke at overnatte på Comwell Hotel eller First Hotel, kan du på nedenstående links finde alternativer:

KOLDING APARTMENTS
VISIT KOLDING

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >