Indlæser
Spiseforstyrrelser - Hvordan møder vi et menneske der lider af en spiseforstyrrelse, i vores pædagogiske praksis
Dato og tid
Onsdag d. 14. november 2018 kl. 10:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 12. november 2018 kl. 09:00
Sted
LOS Sekretariatet - Taastrup,
Blekinge Boulevard 2,
2630 Taastrup
LOS Sekretariatet - Taastrup
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Spiseforstyrrelser - Hvordan møder vi et menneske der lider af en spiseforstyrrelse, i vores pædagogiske praksis
Arrangementsbeskrivelse
75.000 danskere lider af en spiseforstyrrelse, og så er der alle dem, som vi ikke kender til!
23% af kommunerne på børne- og ungeområdet og 13% på voksenområdet tilbyder professionel hjælp til personer med en spiseforstyrrelse, og hvad så med resten?? Hvordan kan vi, ude på institutioner støtte de mennesker, som er i risiko for at udvikle eller kæmper med en spiseforstyrrelse?
Denne kursusdag har til formål at give et nuanceret billede, viden om og indblik i, hvad det vil sige at leve med en spiseforstyrrelse. Kurset er særligt rettet mod sociale tilbud, der arbejder med børn, unge og voksne, og vil derfor tage udgangspunkt i en pædagogisk praksishverdag.
Kurset vil give jer en klar viden om forskellige typer af spiseforstyrrelser, hvordan kommer de til udtryk samt, hvilke mekanismer er der i spil, og hvordan de kan håndteres.
Der vil være særligt fokus på, hvordan man kan opspore tegn på en spiseforstyrrelse samt, hvordan man håndterer mødet med et menneske, der kæmper med en spiseforstyrrelse i praksis.
Vi vil desuden komme ind på det forebyggende aspekt omkring institutionens kultur og sprogbrug omkring mad, krop, sundhed og træning samt diskutere, hvor grænsen går mellem at være spiseforstyrret og blot at leve i et samfund, hvor kropsidealer er yderst styrende.
Kurset vil bære præg af oplægsholderens egne erfaringer med spiseforstyrrelser, og der vil derfor være rig mulighed for at stille spørgsmål og få svar på alle de spørgsmål, som umiddelbart kun kan besvares af en, der har erfaret, hvad det vil sige at leve med en spiseforstyrrelse i egen krop.
Underviser:
Daniélle Bertelsen, stifter af Mad-Ro og forfatter bag Porcelænshulen
Prisen inkluderer morgenbrød, frokost og kaffe/kage og der vil være morgenbrød og kaffe/the fra kl. 09:30
Daniélle Bertelsen er stifter af konsulentvirksomheden Mad-Ro (www.madrodk.com), der tilbyder foredrag, kurser, rådgivning samt mentorforløb for mennesker med spiseforstyrrelser. Derudover er hun forfatter af bogen, Porcelænshulen, som er hendes uredigerede dagbog, der blev udgivet i december 2016. Daniélle er tidligere rådgiver og foredragsholder for Landsforeningen for Mennesker med Spiseforstyrrelser og Selvskade, er uddannet cand.soc og socialrådgiver og har mange års erfaring med socialt arbejde særligt på institutionsområdet.
OBS - OBS - OBS
Når du som kortholder handler på denne side vil du, som en del af betalingen, blive ledt gennem en sikkerhedsløsning, som sikrer, at betalingen bliver gennemført sikkert.
Som kortholder skal du sikre, at der er tilknyttet et mobilnummer til kortet. Du tilknytter mobilnummer til et kort via din netbank, i forbindelse med handel på internettet eller via linket nedenstående. For at tilknytte dit mobilnummer til dit/dine kort skal du anvende NemID. Dit pengeinstitut kan allerede have tilknyttet dit mobilnummer til dit/dine kort.
LÆS MERE
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >